Første dag som "alene mor"

Starten på vores Tinder familie #8 – Min fødselsberetning

De ville helst vente til at baby var 38+0 før de satte mig igang, men da mine symptomer bliver værre, snakker de om at sætte mig igang. De skal dog lige tjekke hvordan baby ligger og hun ligger altså stadig på tværs i maven… Jeg skal derfor have foretaget et vendingsforsøg, men da min moderkage ligger “udvendig” (ved ikke helt hvad det hedder) og at babys hoved ligger under mine ribben, er det meget svært for dem at få fat i hende og de ender ud i 3 vendingsforsøg med 5 læger som står og graver og river i min mave… Det var sgu ikke så sjovt, efter så mange forsøg og desværre uden held. De kunne simpelthen ikke få rykket på baby.

Søndag d. 3 Juni kommer der så en læge og snakker med os om at de nok vil foretage kejsersnit idag, da mine symptomer bliver værre, men de skal lige scanne mig og se hvordan baby ligger inden de går igang. Og self. har den lille skid endelig og af hel egen vilje -lagt sig den rigtige vej. Jeg bliver derfor sat igang istedet. Jeg får nogle piller som jeg skal tage nogle gange om dagen og det ender med at tage 3 dage, før at jeg har åbnet mig lidt. Lægerne kommer ind på stuen og siger at planen er at de vil komme kl 23 og tage vandet. Da kl. bliver lidt i 23 kommer der en jordmoder for at mærke hvor meget jeg har åbnet mig og jeg mærker et lille skub i maven og tænker, gad vide om det betød noget… Jordmoderen når lige at gå ud af værelset og jeg går på toilettet og pludselig kan jeg mærke at det bare vælter ud med vand og jeg kan ikke stoppe det…

Jeg griner/skriger aaah det løber ud (det var jo lidt sjovt 😅) Patrick henter en ble og jeg kunne komme tilbage til sengen, hvor bleen allerede er gennemblødt og det løber bare ud over sengen og på gulvet og jeg begynder at kunne mærke lidt veer. Jeg havde læst lidt i smertefri fødsel bogen og om vejrtræknings øvelser, som jeg egentlig synes hjalp mig rimelig godt igennem dem. Jeg følte godt jeg kunne være i det, hvis jeg bare tænkte på min vejrtrækning. Vi fik hurtigt en fødestue og jeg fik lavement så jeg lige fik tømt tarmene (ubehagelig følelse😅). Grundet mit høje blodtryk, fik jeg hurtigt en epidural, da de helst ikke ville risikere at mit blodtryk steg yderligere. Jeg havde ellers en idé om at jeg ville være Bad-ass til at føde og sikkert også uden smertelindring, jeg var dog rimelig open minded. Det endte jo så med bedøvelse det meste af vejen og det var sgu egentlig meget dejligt😉. Jeg synes epiduralen var fantastisk! jeg kunne intet mærke !!

Jeg kan se på skærmen at der er et tal som begynder at falde og jeg spørger jordmoderen, hvad det betyder.. Jordmoderen siger at baby´s puls begynder at falde lidt ved hver ve og hun vil derfor sætte en elektrode på baby´s hoved for at holde øje med den. Elektroden kommer på og herefter går der ikke lang tid før at der bliver tilkaldt en læge som siger “det her bliver kejsersnit” “Camilla, du har født indenfor 15 min.” og pludselig er lokalet fyldt med læger og vi bliver kørt ned af en gang, hvor jeg hurtigt får en operations hat på og Patrick kommer ind i en stue, hvor han skal skifte til det flotte operations outfit m. hat.

Jeg bliver lagt på operationsbordet, som hælder sådan meget til den ene side. De kan føre bedøvelsen ind gennem epiduralen og de ligger vidst også kateter her… ja og propper lidt ekstra nåle i mig 😅.. Der er en af lægerne som snakker til mig og siger at jeg bare skal fokusere på hende. Jeg føler at mit ene ben glider, som om at det er ved at glide ned fra det hældende operationsbord, hvilket jeg siger til lægen (jeg ved ikke helt hvor mange var læger og hvem der var jordmødre… så de hedder bare læger allesammen). Hun forsikrer mig om at det gør det ikke for jeg er bundet fast, hvilket jeg så tænker er iorden, men jeg føler altså stadig at det glider og jeg siger det igen og hun får så de andre til at tjekke om mit ben glider, hvilket jeg så havde ret i og de fik bundet dem fast… Jeg kan mærke, hvad jeg tror, er 2 læger som lige trykker på min mave og jeg spørger hende lægen “de tester lige inden de skær, ik ?” og hun siger bare “så, lige om lidt er i forældre” og jeg når lige at sige “har de skåret!!??” og op kommer der en lille baby… shit det var vildt!

Jeg fik lige hurtigt lov til at kysse hende før hun blev båret over på bordet for at blive tjekket af lægerne. Det viste sig at vores lille datter havde haft navlestrengen 2 gange rundt om halsen, hvilket var grunden til at hendes puls faldt ved hver ve… Lægerne havde efterladt et stykke navlestreng som farmand kunne få lov til at klippe og så vidt jeg husker kom hun først op til Patrick også hen og ligge på mit bryst efter at jeg var syet færdig.

Vi blev herefter kørt på opvågning, hvor vi lige kunne sende beskeder ud til familien om at vores lille mirakel endelig var kommet til verden 37+1.

06.06.2018 , kl 04.33

3020 gram, 50 cm lang med en masse mørkt hår og hun lavede sådan nogle små knirke lyde.

Læs #1 (Sådan startede vores Tinder familie)

Læs #2 (Patrick flytter ind)

Læs #3 (Første ferie sammen)

Læs #4 (Ny lejlighed)

Læs #5 (Positiv)

Læs #6 (En ekstra julegave)

Læs #7 (Graviditet)

Fortsættelse: Starten på vores Tinder familie #9 – Kejsersnit, smerter og baby

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første dag som "alene mor"