Jeg endte jo ud i akut kejsersnit, hvilket jeg egentlig havde det fint med. Man går nok aldrig helt fri for smerter, men jeg havde dog nok regnet med at smerterne ville være værre. Nora kom til verden kl 04.33 og den første besøgende var min far, som var på hospitalet allerede ved 8 tiden. Så jeg var jo nærmest lige kommet op på vores stue efter at have ligget på opvågning. Det var altså en ret lækker stue, hvis jeg selv skal sige det. Patrick kunne ligge og sove på en sofa og jeg havde en skærm, hvor jeg kunne se tv, styre lys, rulle gardinerne for/fra mm. Jeg skulle helst op og gå første dag, så en sygeplejerske...

De ville helst vente til at baby var 38+0 før de satte mig igang, men da mine symptomer bliver værre, snakker de om at sætte mig igang. De skal dog lige tjekke hvordan baby ligger og hun ligger altså stadig på tværs i maven… Jeg skal derfor have foretaget et vendingsforsøg, men da min moderkage ligger “udvendig” (ved ikke helt hvad det hedder) og at babys hoved ligger under mine ribben, er det meget svært for dem at få fat i hende og de ender ud i 3 vendingsforsøg med 5 læger som står og graver og river i min mave… Det var sgu ikke så sjovt, efter så mange forsøg og desværre uden held. De kunne simpelthen ikke få...

Nå skal vi snakke om min graviditet ? Den startede egentlig fint.. lidt kvalme, egentlig hver dag, men kastede kun op omkring 10 gange under hele graviditeten. Jeg ved mange har det meget værre, så jeg så det egentlig som at jeg var en af de “heldige”. Inden jeg blev gravid, levede Patrick og jeg af kylling, grøntsager og bulgur og vi trænede stort set hver dag og vi var begge kommet i rimelig go form. Da jeg blev gravid, gjorde tanken om kylling mig dårlig og det eneste jeg følte jeg kunne spise, de første måneder med kvalme, -var nutella madder og lækre cherrytomater som de havde i Netto🙈 Jeg var også meget plaget af bumser på ryggen efter...

Nå, hvor kom vi fra … Efter, at have taget en masse graviditets tests, var der vidst ingen tvivl om at der gemte sig et lille (meget lille) væsen i min mave… og da vi kunne regne ud at jeg måtte være 5 uger henne (ift. hvornår jeg havde haft menstruation osv.) – fik vi bestilt en tid til at blive scannet hos “lilleliv”. Da jeg ikke var længere henne, kunne man bare se en sort prik… men det gjorde det da stadig lidt mere virkeligt. Jeg skrev til min storebror og svigerinde (denormale.dk) – om vi ikke skulle komme forbi til noget aften hygge en dag som passede dem, da vi havde brug for at dele det med nogle....

Allerede kort tid efter vi mødtes snakkede vi om ønsker for fremtiden. Vi ville begge gerne have børn og begge inden alt for mange år. Allerede i Juni måned blev vi enige om at jeg droppede P-pillerne, da vi tænkte at det nok alligevel ville tage lang tid sådan noget og vi gad ikke stresse over det. Jeg havde hørt om en app ”Clue” hvor jeg kunne se hvornår jeg var frugtbar og tænkte at det da kunne være meget sjovt at følge med der :p Jeg havde luftet den lidt for min svigerinde Sebrina (Denormale.dk), som altid har været god at snakke med om sådan nogle ting og som jeg altid har set som en go veninde. Min bror...