
Jeg endte jo ud i akut kejsersnit, hvilket jeg egentlig havde det fint med. Man går nok aldrig helt fri for smerter, men jeg havde dog nok regnet med at smerterne ville være værre. Nora kom til verden kl 04.33 og den første besøgende var min far, som var på hospitalet allerede ved 8 tiden. Så jeg var jo nærmest lige kommet op på vores stue efter at have ligget på opvågning. Det var altså en ret lækker stue, hvis jeg selv skal sige det. Patrick kunne ligge og sove på en sofa og jeg havde en skærm, hvor jeg kunne se tv, styre lys, rulle gardinerne for/fra mm. Jeg skulle helst op og gå første dag, så en sygeplejerske...